KOnsulent

Sparring

Mange kommuner har heldigvis ikke problemer med utryghedsskabende ungdomsgrupper eller regulære rocker eller bandegrupperinger. Hvis problemet alligevel opstår, kan In3pid ud fra en bred erfaring på området give sparring på hvordan en konkret problematik kan håndteres. In3pid kan klæde jer på både teoretisk, metodisk og praktisk.

Gennemgang

De kriminelle miljøer er dynamiske og problematikkerne ændrer sig løbende i takt med den øvrige samfundsudvikling. Det gør, at kommuner, opholdssteder og øvrige aktører konstant er nødt til at spørge sig selv, om eksisterende organisering, tilgang og metode stadig er den bedst egnede til løsning af opgaven? In3pid har erfaring med at kigge både på eksisterende indsatser/organisering og komme med anbefalinger til optimeret udnyttelse af ressourcer. Se et eksempel fra en kommune her.

Pårørende

Alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Derfor er det ofte forbundet med frustrationer og bekymringer at have et barn involveret i grupperelateret kriminalitet. Nogle forældre/pårørende oplever også skam og opgivenhed.

In3pid kan tilbyde et trygt rum at få luft for frustrationer og få noget konstruktiv sparring på din eller Jeres situation. In3pid kan også rådgive om, hvilke muligheder der er for hjælp fra offentlige myndigheder.