Supervision

Exit-forløb / Exitprogram

Koordination af et exitforløb er en kompleks opgave, der kræver både erfaring og specialviden. Forløbene er forskellige hver gang og kræver et unikt indblik i rocker- og bandemiljøernes særlige strukturer. I 2011 i forbindelse med lanceringen af rammemodellen ”En vej ud” udarbejdede Stine Lukowski i samarbejde med Pia Rasmussen en model til analyse af egnethed og motivation hos exitkandidaten. Stine Lukowski har arbejdet med modellen siden da, og den er et stærkt værktøj til at afklare hvor motivationen til exit kommer fra, og hvordan den motivation kan bringe exitkandidaten ind i et nyt, kriminalitetsfrit liv. Modellen er nærmere beskrevet i bogen ”Rockere og bandemedlemmer i Danmark” kapitel 10. Med et bredt erfaringsbaseret afsæt kan In3pid understøtte, eller helt stå for både udarbejdelse af exitaftalen og koordineringen af et exitforløb i Jeres kommune. In3pid har erfaring for, at exitaftaler med et godt socialfagligt afsæt og et fokus på det levede liv, skaber et solidt fundament for det nye, kriminalitetsfrie liv. In3Pid tilbyder at sammensætte og kvalitetssikre forløbet og komme med løbende anbefalinger.

Mentor

In3pid tilbyder sammensætning, kvalitetssikring og håndtering af mentorforløb. En vigtig indsats i et exitforløb er ofte en mentor. En, der kan hjælpe med den nye hverdags problematikker og udførsel af opgaver beskrevet i exitaftalen. Der er meget få specialiserede mentorer inden for dette felt og et exitforløb er ofte sammensat af mange parallel indsatser. Det er vigtigt at sikre, at indsatserne “trækker i samme retning”, da gode intentioner ellers kan blive direkte kontraproduktive.

In3pid kan tiltræde rollen som exitmentor både i akutte relokaliseringssager, hvor der er brug for ”her og nu” indsats, men også i de længere forløb, hvor en fast placering er på plads. Som mentor arbejder jeg empowerment orienteret og med et stærkt ressourcesyn. Mine mange år i det kommunale gør, at jeg har et skarpt øje for den skriftlige afrapportering og at de ønskede mål følges nøje.

Supervision

Supervision for både grupper og individer. Supervisionen bidrager til læring, idéudvikling og refleksion over gruppens eller egen praksis. Med en supervisor til at guide processen løftes den fra argumenter for og imod til en reflekterende og kreativ proces, hvor vi på en respektfuld måde kan gå på oplevelse i egen og andres faglighed. Særligt i jobs, hvor der arbejdes med socialt udsatte er det vigtigt at få supervision, så fagligheden hele tiden står skarpt og de svære situationer bliver drøftet, så belastninger ikke hober sig op og går ud over arbejdsglæden.

Hvis I er kørt fast i en uhensigtsmæssig situation, hvor der kontinuerligt opstår konflikter/misforståelser mellem ledelse og medarbejdere, superviserer jeg jer gerne med det formål at få den aktuelle situation bearbejdet og sat en retning for, hvordan samarbejdet kan se ud i fremtiden. Jeg skal hilse og sige, at det letter arbejdet, når der er styr på retningen.

Jeg har bl.a. erfaring med at supervisere:
- Ledere på opholdssted
- Medarbejdere på opholdssted
- Exitkoordinatorer
- Sagsbehandlere
- Kontaktpersoner